Nu har den sidste mand forladt mig
jeg er ene med mig selv
og døren den står åben
efter dem der sa’e farvel
Uden for der kører byens puls
ekstra vild idag
den er ladet op med længsler
sandhed og bedrag
På væggen tikker uret
nu falder det i slag
der er tre, fire timer
endnu før det bli’r dag
Jeg taler ud i stuen
jeg siger et par ord i træk
lyden den bli’r stående
men meningen er væk
Der er dem, der vandrer hvileløst
omkring på må og få
der er dem, der binder sig så fast
at de ingen steder kan gå
Tunge ord som ansvar
ligger og fylder op
der er også skrift på væggen
og stemmer der siger stop
Der er fakler i mørket
på gaden nedenfor
der trænger lyd op fra mængden
ind til mig hvor jeg står
Hvad skal jeg dog herinde
med alt det jeg godt forstår
Jeg må med ned på gaden
der er ikke andet for
