Nu har den sidste mand forladt mig

jeg er ene med mig selv

og døren den står åben

efter dem der sa’e farvel

Uden for der kører byens puls

ekstra vild idag

den er ladet op med længsler

sandhed og bedrag

På væggen tikker uret

nu falder det i slag

der er tre, fire timer

endnu før det bli’r dag

Jeg taler ud i stuen

jeg siger et par ord i træk

lyden den bli’r stående

men meningen er væk

Der er dem, der vandrer hvileløst

omkring på må og få

der er dem, der binder sig så fast

at de ingen steder kan gå

Tunge ord som ansvar

ligger og fylder op

der er også skrift på væggen

og stemmer der siger stop

Der er fakler i mørket

på gaden nedenfor

der trænger lyd op fra mængden

ind til mig hvor jeg står

Hvad skal jeg dog herinde

med alt det jeg godt forstår

Jeg må med ned på gaden

der er ikke andet for