Det er nat, vi kommer ind over byen
der ligger der og har vokset sig stor
vi drejer ned over dit forførende lys
med månen i vores haleror
og glider ind over de farvede lys
Så standser brølet, lugerne lukkes op
Der er en fremmed der kommer til byen
professionelt job
Så ruller han ind til junglen
ad motorvejens juvelbesatte bånd
Du ser ikke hans ansigt, du ser bare lyset
der løber over hans rolige hånd
Som en skygge går han forbi facaderne
i sit dirrende projektil
Han kommer med en sidste hilsen
til én der har tabt sit spil
Han standser et sted og så stiger han ud
han ligner ikke englen Gabriel
han er elegant, distingveret
som det sømmer sig for en professionel
Her på gaden står han så lidt og vejrer
i det blinkende neonskær
Så forsvinder han, går i ét med mængden
Du ser ham aldrig mer’
Så drejer urets viser sig
og natten den hvirvler forbi uden stop
Én ligger og tæller timerne
en anden æder dem grådigt op
I avisen står der så, midaldrende mand forsvundet
politiet står uden spor
Det er vistnok noget med finansskandaler
der er muligvis tale om mord
Og i den grå morgen et sted
der går et jetfly atter op
og inden i der sidder han
og han har bare gjort sit job
Han er ikke nogen stjerne
ikke noget finansgeni
men han har en skyder i lommen
og den er der også kugler i
