Nu fejer blæsten gennem gaderne

det blir vinter med kulde og slud

nogen kan rejse bort til fjerne varme steder

andre må blive her og holde ud

Vi skutter os i kulden, vi klumper os sammen

der blir langt, så langt fra ven til ven

vi ses, men ikke for at mindes

skønne dage som ikke kommer igen

Se fuglene de samler sig i flokke

de glade gæster de siger farvel

og mens den mørke tid går over vores flade land

sidder vi tilbage her med os selv

Jeg vågner ved at morgenrøden langsomt

kravler op og banker på min dør

med ét så står den lyse dag herinde

blidt river hun mig ud af natmandens klør

Åh skal vi to ikke gå sammen

til verdens ende og tilbage igen

du er den jeg allerhelst vil leve med

du er den jeg allerhelst vil kalde min ven