2. Øen
1980
Tekst og musik: Niels Skousen
Vidt åben ligger du
med marker og hegn
og det hele damper så varmt
efter den bortdragende regn
Og rosenbusken blusser
tæt ved den blomstrende hyld
de vugges i vinden
sommerlig idyl
Jeg ser det hele
gennem øjne så blå
det er som om vore hjerter
aldrig ku gå i stå
Sødt dufter haverne
af Falsk Jasmin
bølger ind ad mit vindue
bevæger mit gardin
Jeg lytter til dit åndedrag
tyst går natten forbi
hvisker i de høje popler en
stigende, faldende melodi
Der griber mig
lige før jeg falder ned
på bunden af
min egen ensomhed
