Vidt åben ligger du

med marker og hegn

og det hele damper så varmt

efter den bortdragende regn

Og rosenbusken blusser

tæt ved den blomstrende hyld

de vugges i vinden

sommerlig idyl

Jeg ser det hele

gennem øjne så blå

det er som om vore hjerter

aldrig ku gå i stå

Sødt dufter haverne

af Falsk Jasmin

bølger ind ad mit vindue

bevæger mit gardin

Jeg lytter til dit åndedrag

tyst går natten forbi

hvisker i de høje popler en

stigende, faldende melodi

Der griber mig

lige før jeg falder ned

på bunden af

min egen ensomhed