Ku’ jeg bare glemme den aften i maj

syrenen hang så tungt over vores vej

jeg stod på hjørnet af ‘jeg ved ikke’ og ‘jeg skal’

da du kom ud af min drøm – aftenen var så sval

Det hele gik så hurtigt, det hele var så tæt

straks vi så hinanden, så var det sket

Der faldt en stjerne ned fra himlens blå

og vi to stod og så derpå

Vi fandt os selv og hinanden sådan som vi lå

ingenting i verden ku gå os på

Men kærlighed er som månen – den ta’r til, den svinder hen

ku’ jeg bare glemme dig igen

Nu trommer regnen sagte på bladenes tag

vi har sagt farvel, men nu kommer tiden hvor jeg bli’r svag

Gjort er gjort, sket er sket, vi glider hver sin vej

ku’ jeg bare glemme den aften med dig