Mod sønden der står en herlig mand
Knud Hertug er hans navn
Han lod sit unge liv for svig
det voldte os så stort et savn
Sol står op, sol går ned
vi længes efter fred
Han rider ud om morgenen
han rider så langt over land
Han ser til de store, han ser til de små
han skærmer den fattige mand
Sol står op…
I Roskilde der sidder kong Niels af Danmark
han er en gammel mand
Hans fod er langsom, hans smil er varmt
han holder det ganske land
Sol står op…
Kong Niels han har en søn med det lyseste sind
så bred, og med så stærk en arm
Unge Magnus Nielssøn, Danmarks blomst
kvinderne ser langt efter ham
Sol står op…
Men Knud han har så stærk en hær
han leder den over sti
Den onde rammer han som et lyn
den fangne mand gi’r han fri
Sol står op…
Fru Inge hun sidder i borgen
fra vinduet følger hun hans færd
Når regnen falder, græder hun med
hun har ham så inderligt kær
Sol står op…
Når duggen den falder om aftenen
så driver den gamle sit spil
Så samles i Danmark de falske tunger
de kalder de onde magter til
Sol står op…
Så samles alle de falske riddere
de kalder Knud for tyran
Magnus han skal være for os vort skjold
han er lige så fuld god en mand
Sol står op…
Så taler de til Magnus om hertug Knud
som falske folk kan spå
‘Han griber efter din faders trone
ser du ham ikke allerede der med sceptret stå’
Sol står op…
Magnus, du er fuldt så god en mand
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår
Julenat, i Roskildegård
der gir du Knud hans banesår
Sol står op…
Knud han rider ud til Roskildegård
for i kongens hal at feste
men pludselig bli’r Magnus’ arm så svag
han magter ej at skade sin næste
Sol står op…
Om natten inden festen er forbi
rider Knud til Haraldsted Gård
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe
står der et bud fra Magnus i hans gård
Sol står op…
Magnus kalder dig til møde
i skoven her nærved
Knud han tøver ikke længe
han sadler straks sin hest og ta’r afsted
Sol står op…
Cæcilie hun træder for ham ud
hun varer ham ad som en moder
Min fader dræbtes ved venners svig
og ligeså min elskede broder
Sol står op…
Men Knud går alligevel for Magnus frem
han viser ham sin gode tro
Hvorfor mødes vi her i skoven
hvorfor mødes vi ene her vi to?
Sol står op…
Det bli’r sidste gang at vi to vi mødes, råber Magnus
og her blir ikke noget slag
Og selvom jeg dør i morgen
så slår jeg dig ihjel idag
Sol står op…
Så trak han sit blanke sværd
og lagde hånd på Knud
Og kløved’ hans skal ned til det højre øre
sådan slog han Knud
Sol står op…
Nu er jeg som den enlige mand
der bygger sit hus på is
Isen smelter bort, huset falder ned
af skaden bli’r man viis
Sol står op…
Nu er jeg som det enlige træ
der står på den vilde hede
Der er slet ingen ly
her blæser vejret al sin vrede
Sol står op, sol går ned
vi længes efter fred
