De blev gift i kirke, han var elektriker

eget firma, hun var i hvidt

lige fyldt tyve, byens skønhed

far var stolt, mor græd lidt

Han fik hendes ja til sidst

fordi han ville og fordi han var en flab

og præsten talte så smukt

om det hellige ægteskab

om det hellige ægteskab

Altid med, og lidt mer end veninderne

flagallé, kaskader af ris

champagne i limousinen

bryllupsrejse til Caribien – til paradis

der svæver hun bort i sin svaneham

og i sit Mona Lisa smil

et stort savn for byen

farvel Lisa – lykke til

farvel Lisa – lykke til

Det første år der fik de villa,

totalt nyt køkken og så blev hun gravid

så meget se til, så meget at arrangere

som om man slet ikke havde nok tid

han er ude og slæve penge hjem

hele ugen

hun sidder og ser ud af sit vindue

hun sidder og ser ud i stuen

hun sidder og ser ud i stuen

Det kommer pludseligt, det er

bare lyden af bilen på gårdspladsens grus

hun checker sin make up, der er mad i ovnen

aftenfreden sænker sig over deres hus

Hans konditøj i gangen, hans aftershave

hans sokker der altid ska’ være blå

solidt: han var der

hvad sku’ man ellers ha stået på

ja hva sku’ man ellers ha stået på

En aften i byen, en gammel ven

de kigger dybt i glassene og er helt tilbage der igen:

skibe i natten

to elskede ved rælingen

han spør til hendes Barbieslot

hun spør til hans kvinder

elektricitet

blander sig med minder

blander sig med minder

Hun pakkede sin kuffert

sagde farvel og skred

hun boede en uge hos sin ridder, så var roserne

visnet og lysene brændt ned:

Skal man ta’, den man elsker?

eller skal man ta’ den man kan få?

Er det dit tog der kommer ind på stationen

så husk at stå på

ja, husk at stå på