De blev gift i kirke, han var elektriker
eget firma, hun var i hvidt
lige fyldt tyve, byens skønhed
far var stolt, mor græd lidt
Han fik hendes ja til sidst
fordi han ville og fordi han var en flab
og præsten talte så smukt
om det hellige ægteskab
om det hellige ægteskab
Altid med, og lidt mer end veninderne
flagallé, kaskader af ris
champagne i limousinen
bryllupsrejse til Caribien – til paradis
der svæver hun bort i sin svaneham
og i sit Mona Lisa smil
et stort savn for byen
farvel Lisa – lykke til
farvel Lisa – lykke til
Det første år der fik de villa,
totalt nyt køkken og så blev hun gravid
så meget se til, så meget at arrangere
som om man slet ikke havde nok tid
han er ude og slæve penge hjem
hele ugen
hun sidder og ser ud af sit vindue
hun sidder og ser ud i stuen
hun sidder og ser ud i stuen
Det kommer pludseligt, det er
bare lyden af bilen på gårdspladsens grus
hun checker sin make up, der er mad i ovnen
aftenfreden sænker sig over deres hus
Hans konditøj i gangen, hans aftershave
hans sokker der altid ska’ være blå
solidt: han var der
hvad sku’ man ellers ha stået på
ja hva sku’ man ellers ha stået på
En aften i byen, en gammel ven
de kigger dybt i glassene og er helt tilbage der igen:
skibe i natten
to elskede ved rælingen
han spør til hendes Barbieslot
hun spør til hans kvinder
elektricitet
blander sig med minder
blander sig med minder
Hun pakkede sin kuffert
sagde farvel og skred
hun boede en uge hos sin ridder, så var roserne
visnet og lysene brændt ned:
Skal man ta’, den man elsker?
eller skal man ta’ den man kan få?
Er det dit tog der kommer ind på stationen
så husk at stå på
ja, husk at stå på
