Vækkeuret kimer, skærer drømmen af
en klaprende fontæne, samme tortur hver dag
Jens Christian rejser sig halvt op, er ved at gå i stå
rækker hånden ud og la’r radioen gå
Veloplagt swingmusik, smældende trompeter
sender ham modvilligt de sidste meter
Han linder på gardinet, mørk morgen bag hans altan
derude hænger månen som en synkende banan
Åh, så’n en dag. Åh, så’n en dag
Så’n en dag er der altid en for mange af
Og lyset det stiger mens kaffemaskinen bobler
fjernt lyser gaden lamper som hvide gopler
han rører i koppen, la’r tankerne flyve
radioen melder, klokken er 6:29:20
Først er der altid godt tid, men pludselig må han afsted
han løber og han tænker på om han nu fik det hele med
mens gruppen af skikkelser på perronen blir større og større
nedtælling til toget 6:47
Åh, så’n en dag…
