Solen brænder over Mexico
her er skyggerne skåret som med en kniv
her koster tavshed tårer
og tale koster liv
Der er stål, der blinker
der er skrig fra hytterne
Det’ soldaterne der gør rent
foran samfundsstøtterne
Jaime Martinez kom oppe nordfra
fra byen Monterrey
tæt ved USA’s grænse
og The American Way
Han ville bort til Europa
se den frie verden der
han tænkte, måske ikke
solen brænder så stærkt som her
Han kom til Tyskland, kom til Danmark
stod på strøget i København en dag
sammen med folk derovrefra
som talte latinamerikas sag
Han blev en uge, han blev en måned
lidt efter lidt så faldt han til
Fik arbejde, kammerater
mødte andre i eksil
I den danske efterretningstjeneste
har bunden længe været nået
der har været skandaler
folk er blevet gået
Her øjner man en sag
af en vis dimension
Måske sagen Martinez
kan forbedre vor position
Fredag den 1. april
om aftenen slår de til
Som rotter passer de ham op
og tar ham med i deres bil
Ransagning, løse anklager
ingen beviser, ren spekulation
og han blir sat i Vestre
Isolation
Så holder de ham
i isolation
langsom trykker de ham ned
i en depression
Han tænker på solen
over Mexicos jord
Han tænker også lidt
på sin stakkels bror
Fredag den 19. august
en ganske almindelig dag
der blir låsen til hans celle
slået fra
De satte ham på et fly
og fløj ham bort til Mexico
førte ham gennem hallen
hen hvor politiet stod
De gav ham over i deres hænder
de gav ham til disse mænd
som ubarmhjertigt vil pine ham
og spørge ham og pine ham igen
De gav ham til disse bødler
som mistænkt sender de ham bort
lige ind i dødens forgård
og han har ingenting gjort
Anker Jørgensen, K.B. og Orla Møller
de dømmer hårdt
de to går for at være humanister
den tredie er bare helt sort
Sådan hjælper disse herrer
en flygtning i nød
Så usselt handler man i Danmark
med liv og død
