Han:

Jeg spør dig min elskede, hvor skal du hen?

Er det sandt hvad du sir, har du fået en ven?

Hun:

Så længe har vi levet bag samme dør.

Men aldrig har du spurgt til mit hjerte før

Han:

Jeg forstår ikke helt hvad du mener min ven

Du er min, jeg har sagt det igen og igen

Hun:

Altid har jeg gået bagefter dig

Overalt har du altid talt for mig

Hun:

At aldrig du har set mig i alle de år

Kun det, intet andet, gør jeg dig regning for

Han:

Jeg vidste jo ikke… du har ingenting sagt!

Og du ved jeg er ikke den, der presser dig med magt

Hun:

Vi taler for meget, vi elsker for lidt

Du har din forklaring, men jeg har det skidt