Årets hjul det drejer sig
Jens Christian drejer med
den daglige dont glider over i
dagenes eensartethed
Visioner og drømme synker tilbage i sig selv
kommer nederst i bunken af restancer og gæld.
Der driver regn ind over markerne
det har den gjort i snart et halvt år
Jens Christian stirrer ud i haven
hvor kålstokkene står
Der ligger gårdene
århundreder med dit og mit
hver passer sin bestilling
hver passer sit
Udenfor, ikke et menneske
af og til en bil, der dukker op
summer afsted ad den bugtede vej
forsvinder bag en bakketop
Indenfor, papirer og breve, der hober sig op på hans bord
talkolonner fylder hans hovede som ukrudt, der bare gror og gror
pludselig er der så langt fra hus til hus
ingen besøger dem mer
enten kender man nogen, som kender nogen
eller også kender man ingen her
Der ligger gårdene…
Tre år er gået
billedet er vendt
uheld eller bare uforstand?
han ved ikke rigtigt hvad der er hændt:
Denne vinter har været ét stort lavtryk, én lang elendighed
sne til op over gavlen, så det hele bare ligger ned
Drivhuset er koldt, ingen olie mer’
kartofler på bordet hver dag
kold luft i stuerne
og en længsel efter bare at komme væk herfra
Der ligger gårdene…
Han havde forestillet sig noget
et ikke helt defineret mål
slet ikke denne blytunge himmel
bag stokke af falden rosenkål
Nu er alting tabt på gulvet, flyttevognen bestilt
familien opløst, det hele spildt
Nu må han ta til byen
se og få sig et job
leve som alle de andre
prøve at samle det hele op.
Der ligger gårdene
århundreder med dit og mit
hver passer sin bestilling
hver passer sit
