Årets hjul det drejer sig

Jens Christian drejer med

den daglige dont glider over i

dagenes eensartethed

Visioner og drømme synker tilbage i sig selv

kommer nederst i bunken af restancer og gæld.

Der driver regn ind over markerne

det har den gjort i snart et halvt år

Jens Christian stirrer ud i haven

hvor kålstokkene står

Der ligger gårdene

århundreder med dit og mit

hver passer sin bestilling

hver passer sit

Udenfor, ikke et menneske

af og til en bil, der dukker op

summer afsted ad den bugtede vej

forsvinder bag en bakketop

Indenfor, papirer og breve, der hober sig op på hans bord

talkolonner fylder hans hovede som ukrudt, der bare gror og gror

pludselig er der så langt fra hus til hus

ingen besøger dem mer

enten kender man nogen, som kender nogen

eller også kender man ingen her

Der ligger gårdene…

Tre år er gået

billedet er vendt

uheld eller bare uforstand?

han ved ikke rigtigt hvad der er hændt:

Denne vinter har været ét stort lavtryk, én lang elendighed

sne til op over gavlen, så det hele bare ligger ned

Drivhuset er koldt, ingen olie mer’

kartofler på bordet hver dag

kold luft i stuerne

og en længsel efter bare at komme væk herfra

Der ligger gårdene…

Han havde forestillet sig noget

et ikke helt defineret mål

slet ikke denne blytunge himmel

bag stokke af falden rosenkål

Nu er alting tabt på gulvet, flyttevognen bestilt

familien opløst, det hele spildt

Nu må han ta til byen

se og få sig et job

leve som alle de andre

prøve at samle det hele op.

Der ligger gårdene

århundreder med dit og mit

hver passer sin bestilling

hver passer sit