Nu kælver de sorte skyer over planetbyen
med snestorm midt i april
fra gaden den hostende lyd af nogen
der prøver at starte en bil
Sneen pisker rundt om blokkene
i en fygende blæst så tæt
at man ikke mere kan se
om det er Sibirien eller Kbh. Vest
Sidelæns klemmer nogen sig ud af opgangen
vinden den hviner
vinker til én et sted bag facadens
brogede klatter af gardiner
Bare en lejlighed
på en helt almindelig 3. sal
nu vil han leve som alle de andre og være normal
En Hanomag: Oles Transport
er standset op uden for nr. 37 b
Jens Christian står ud af bilen
ud i den kolde sne
En toværelses i omegnen
billet mrk. 1005
en enestående mulighed
for at komme helt ned på jorden igen
Der ligger byen for hans indre blik
med kontakt, kommunikation
denne vidstrakte smeltedigel
denne underlige fusion
Bare en lejlighed
på en helt almindelig 3. sal
nu vil han leve som alle de andre og være normal
