Jeg vågner i natten
jeg syntes jeg hørte gråd
dyb rædsel
stikker frem som en løs tråd
jeg drømte, det var her de kom, sparkede døren ind
og forlangte kvinder og sprut
jeg kunne ikke se deres ansigter, men jeg ku’ se
at filmen var ved at være slut
ruderne klirrer
det er mit vindue
det er natbussen kl. tre
jeg tænder en smøg
drømmer jeg er til
Det sker, det sker
det sker
men ikke her
Jeg så et billede af en, der bad for sit liv
og rakte hænderne frem
måske mod de sejrende, de overlevende
de hjerteløse, for hvem
det hele er forbi, dem der svinger fanerne
og allerede har glemt
hvem der sendte dem til helvede
da det var rigtig slemt
et billede i min avis
en eller anden dag
det ligger et sted i bunken
er det noget Jeg skal ta’ mig af?
Det sker, det sker
det sker
men ikke her
Natten før slaget
soldater på vej
mens kvinderne knæler
i ensomheden der rejser sig
som sværme af fugle
stiger deres bønner
op fra byerne og følger
fædre, elskere og sønner
ild fra himlen
logistik, logik
de sene nyheder
endnu en dag der gik
Det sker, det sker
det sker
men ikke her
