Nu har jeg rejst så længe

fra sted til sted

Jeg så dig og isen den brød

Det var dengang solen var med

Det var en sommer så lang

det var en fest

Nå, ja

jeg må videre

jeg er stadigvæk kun en gæst

Den som intetsteds har hjemme

og intet sted at bo

må gå sin vej

alene

når de andre går to og to

Nu kommer stormen

jeg er et frø den river med

jeg gribes af jorden

igen

og kommer op et andet sted