Dagen er lysende blå

nu blomstrer kastanien igen

og svalen er kommet og svinger sig

ind i himmelen

Det er sådan en dag hvor man længes

uden rigtigt at vide hvorfor

måske fordi jeg tænker på dig

og rækker ud efter dagen igår

Jeg krydser gamle steder

mærker min egen inerti

jeg gav dig hvad jeg havde

det var hvad jeg havde at gi’

Vi havde det hele i overflod

men hanen løb tom

nu knaser friheden mellem tænderne

intet kan gøres om

Vi gi’r og ta’r

vi gi’r og ta’r

jeg har intet at bebrejde dig

du gav mig himlen før du gik din vej

Alle de gamle vrag

lad dem gå til havs igen, min ven

ind i bølgen der blir til skum

og falder hen

Øjeblikket suser fobi

men jeg har gemt de gode dage

hvor tiden var inde

og vi ikke så os tilbage

Vi kan ses og vi kan være venner

tale om gamle dage

og tilgi’ hinanden

vores uskyld får vi aldrig tilbage

Tilbage er én der fortæller

om drømme der gik ned

bare en historie

om kærlighed

Vi gi’r og ta’r

vi gi’r og ta’r

jeg har intet at bebrejde dig

du gav mig himlen før du gik din vej