Dagen er lysende blå
nu blomstrer kastanien igen
og svalen er kommet og svinger sig
ind i himmelen
Det er sådan en dag hvor man længes
uden rigtigt at vide hvorfor
måske fordi jeg tænker på dig
og rækker ud efter dagen igår
Jeg krydser gamle steder
mærker min egen inerti
jeg gav dig hvad jeg havde
det var hvad jeg havde at gi’
Vi havde det hele i overflod
men hanen løb tom
nu knaser friheden mellem tænderne
intet kan gøres om
Vi gi’r og ta’r
vi gi’r og ta’r
jeg har intet at bebrejde dig
du gav mig himlen før du gik din vej
Alle de gamle vrag
lad dem gå til havs igen, min ven
ind i bølgen der blir til skum
og falder hen
Øjeblikket suser fobi
men jeg har gemt de gode dage
hvor tiden var inde
og vi ikke så os tilbage
Vi kan ses og vi kan være venner
tale om gamle dage
og tilgi’ hinanden
vores uskyld får vi aldrig tilbage
Tilbage er én der fortæller
om drømme der gik ned
bare en historie
om kærlighed
Vi gi’r og ta’r
vi gi’r og ta’r
jeg har intet at bebrejde dig
du gav mig himlen før du gik din vej
