Jeg har set den komme
jeg har set den gå
kærligheden der kom tilbage
da den var gået i stå
Æbletræerne blomstrede
som de gør det i maj
du lagde din hånd i min
jeg lagde armen om dig
Jeg er ikke bange for at sige
vi var næsten fuglefrie
ok, det sker i hovedet på os selv
men jeg ku’ mærke det alligevel
Kys mig
så isen smelter
kys mig
så min verden vælter
Sammen med dig
er jeg vågen som i en drøm
vi ved at intet er så sikkert
som forandringens strøm
Natten er midsommerblå
og månen ikke fuld endnu
alt kommer til den der kan vente
siger du
Er der liv på andre kloder ?
det er der måske
vi står her under himlen
og det må være nok med det
Kys mig
så isen smelter
kys mig
så min verden vælter
Livet skal gå videre
og to skal der til
det er ikke svaret på det hele
men et vink om hvad der er på spil
Du kommer mig imøde
solsikker som om
vores sommer varer evigt
og vinteren aldrig kom
Kys mig
så isen smelter
kys mig
så min verden vælter
