6. Noget for noget
2019
Tekst og musik: Niels Skousen
Der findes et land
et grænseløst rum
inden i os
et gigantisk vacuum
Fyldt til randen
med alt det vi ikke kan forstå
det vi rækker ud efter
og ikke kan nå
her starter vores angst
her ligger drømmene i svøb
alt det der skal komme
i tidens løb
Som regndans
bli’r til regn
og vindens hvisken
til hellige tegn
sådan skabes alt det
du kan tænke dig til
Store fortællinger
grusomme spil
En grænseløs ørken
et længslernes hav
og bundløs rædsel
når guderne tav
Den store hævner
den gode hyrde
hvem skal følge dig på vej
hvem skal bære din byrde
Det urolige hjerte
det splintrede spejl
alt har en forklaring
guderne tager aldrig fejl
Noget for noget
vi lægger sammen, vi trækker fra
Noget for noget
vi siger Herren tog – Herren gav
