Hun sætter sig selv i scene

satser på intuition

spejler sig i hvemsomhelst

gennemført erotisk konstruktion

Hun sætter sig selv i scene

som en sommerleg

han ligger for hendes fødder

hvadenten han vil det eller ej

Varm udenpå

kold indeni

hvor det kom fra

det ville hun aldrig sige

Sammen on and off

sammen i et spil

og altid derhen

hvor man ikke kan nå til

ud til grænsen til det

der aldrig kom til at ske

det der grænser til vanvid

alt det

Tæt på at ville det hele

tæt på at gi’ sig hen

fri – fri for sig selv

tæt på forløsningen

Leve i nuet, sagde de,

men allerede der var nu’et forbi

og fremtiden

en ufremkommelig sti

Halve kærtegn

løser ikke knuden

alt løber sammen

dråber af regn på ruden

Varm udenpå

kold indeni

Det var sommeren

og så var sommeren forbi