Der er en stjerne over København

sagde de amerikanske hippier der kom over

‘et astrologisk kors, det’ den nye tid der begynder

og det troede vi så

som vi troede på alt

der ku’ sparke os ud i transcendensen

folk talte i tunger, hatten var a’

og det var ikke sådan lige og lægge låg på:

Den gamle verden var falmet

ikke flere selvbindere på marken

mælkedrengene var borte

og togene kørte ikke mere med damp

spanskrøret var afskaffet

og skrårem og seler (næsten) ude af billedet

vi havde fået fjernsyn, vi havde den første mand på månen

vi ku’ sidde og se en landskamp

Jeg er ikke egentlig utilfreds, det’ bare en bagskid, der har varet siden 68

Vi havde vores vindue, vi havde Otto Leisner

vi havde Hvide Måge, vi havde vores velfærd

vi havde Vascomater, men vi havde ikke noget

verdensbillede der holdt vand

Vi kom ind fra forstæderne

trådte ud af vores tegneserier

vi talte ikke trinene, udsigten var strålende

‘Next year in Greece’! Soldater og sand

Og de hulkindede kom hjem fra Indien

med tæpper og tablas

og Henna og Karma, og hookah og Hare Om

og det var bare helt Tintin

der var vibrationer

profeter med tempeltjenerinder:

‘Verden er et hjul, mand

der kommer bare de ting ud, du putter ind!

Jeg er ikke egentlig utilfreds…

Og Kennedy blev skudt, og hans bror blev skudt

og Martin Luther King blev skudt – og Ché

og Malcolm X blev skudt, og Allende blev skudt

og i Vietnam blev der skudt

og Andy Warhol blev næsten skudt og vi fik næsten det hele at se

verden kom ind i stuerne

vi røg ud på gaderne

skrattende råbere, ikoner på væggene

knippelsuppe og klassekamp smeltede sammen

til en selvopfyldende profeti

med kedeldragter, kadrer, støvler og manifester

de unge løver stak ho’derne frem

så man allerede følte en vis melankoli

Jeg er ikke egentlig utilfreds…

Sådan set var det jo bare derudad

hver på sin krikke

hver mand strøg afsted for egen vind

Skuddet det var godt nok

der var bare ingen pil på buen

den glemte han i farten, tænkte kun på målet

havde allerede set den gå rent ind

Siden har vi så fået alt hvad der skal være på hylderne

og kan sidde i vores æsker og vinke til hinanden

med vores rødbedepas

Brøgger blev til Brøgger

Larsen blev til Larsen

og Arnoldi til Arnoldi

og Eik blev til Eik Skaløes Plads

Jeg er ikke egentlig utilfreds…

Solen har vendt endnu en gang

men der er stadig langt til sommer

hvad vi gjorde

hvad der skete

hele kølvandsstriben

fortoner sig mod horisontens kant

En hilsen til dem

der fór vild i labyrinten

og blev derinde

og forsvandt

Jeg er ikke egentlig utilfreds. Det’ bare en bagskid der har varet siden 68