Jeg er så træt af koder, jeg er så træt af tal
jeg trykker mig ind og jeg trykker mig ud
af en labyrint af frie valg
Tal for tryghed, tal for lykken
tal for hvert et åndedræt vi ta’r
Det eneste der ikke er tal på
er de spørgsmål der kræver et svar
Jeg er så træt af tal
der er ikke tal på mine sorte huller
Huller af længsel, huller af savn
jeg triller rundt med alle min nuller
Tæller risiko, tæller sandsynlighed
alligevel bli’r verden ved med at være
et usandsynligt usikkert sted
Alt skal gå efter noder
men mine unoder er uden tal
Skal jeg ta’ den brede vej
eller skal jeg ta’ den der er smal
Kuglen triller til kuglen gå i hul
vejen bliver smallere og smallere
når tiden går mod nul
Jeg er så træt af tal
jeg er et nummer, bare en chip
der hænger på eller gi’r slip
jeg er med på filmen i et enkelt klip
Klip en hæl, klip en tå
flyder jeg med
er jeg ikke helt ovenpå
Jeg er så træt af tal
af tal og marginaler
Er jeg inde eller er jeg ude
det er tallene der taler
Et sprog der ikke er så svært at tyde
den der kommer allersidst
skal i den sorte gryde
