Der var engang en ung kaptajn
han ville noget andet
han drømte om at lave sig et skib
af bøger og aviser blandt andet
og han klippede og klistrede
det sammen på en nat
Så fandt han sig syv matroser
og sejlet det blev sat
Først stilled han dem op på rad
og lagde hånden fast om roret
han sagde til dem: “Før vi sejler
vil jeg godt lige be’ om ordet
Vi vil sammen finde noget for enhver!”
Og så peged’ han henover vandet
Han talte så smukt om dem allesammen
men måske han mente noget andet
Han talte og han talte
i timer i træk
men inden han var færdig
var skibet sprunget læk
Og det sank, der hvor det lå
for anker i den lille bugt
og mange der stod på stranden kneb en tåre
for i grunden var skibet så smukt
Der var engang en ung kaptajn
han skib var gået ned
men inderst inde der vidste han
at han havde fundet fred
Alt det han havde samlet
det var der ikke mer
Han stod og så ind over stranden:
Jeg tror det begynder her
