Der var engang en ung kaptajn

han ville noget andet

han drømte om at lave sig et skib

af bøger og aviser blandt andet

og han klippede og klistrede

det sammen på en nat

Så fandt han sig syv matroser

og sejlet det blev sat

Først stilled han dem op på rad

og lagde hånden fast om roret

han sagde til dem: “Før vi sejler

vil jeg godt lige be’ om ordet

Vi vil sammen finde noget for enhver!”

Og så peged’ han henover vandet

Han talte så smukt om dem allesammen

men måske han mente noget andet

Han talte og han talte

i timer i træk

men inden han var færdig

var skibet sprunget læk

Og det sank, der hvor det lå

for anker i den lille bugt

og mange der stod på stranden kneb en tåre

for i grunden var skibet så smukt

Der var engang en ung kaptajn

han skib var gået ned

men inderst inde der vidste han

at han havde fundet fred

Alt det han havde samlet

det var der ikke mer

Han stod og så ind over stranden:

Jeg tror det begynder her