Sikke en ballade, der er hul i mit dæk
og nøglen til værkstedet den er blevet væk
Vi ved, hvor den er, men ih hvor er det synd
at den ligger på bunden af vores brønd
Men hvis vi bare finder en krog og en pind
og fisker den op, så kan vi komme ind i
Værkstedet til vores lappegrej
og så skal altid nok ordne sig
Jeg har været inde i vores brændeskur
men jeg ku’ ikke finde en pind der dur
I hønsehuset der har jeg kigget ind
men der var ikke andet end en hønsepind
Og ude i haven bag vores huggeblok
der fandt jeg en, den var næsten god nok
Men en var for lille og en er for krum
og en var rådden, den var rigtig dum
Lige under bordet i den store stue
lå der en, man slet ikke kunne bruge
Men under trappen bag en gammel sæk
var der en, der var lige til at smide væk
Enten så er den så tyk som et bræt
eller også så tynd at den knækker alt for let
Jeg har været overalt, også på vores das
der er ikke en pind der er helt tilpas
Ja nu har vi været næsten overalt
Men altid er der noget, der er galt
Hvorfor er det så svært at finde lige det,
som man allermest går og trænger til
Vi skal bare finde en lille pind
en pind, ja en pind så vi kan komme ind
I værkstedet der, hvor lappegrejet står
så skal du se, hvor det hele går
Ja så skal jeg se, hvor det hele går
