Du var en danser
og han var en flaneur
han gik ind i dit hjerte
som den slags de gør
Alting begynder her
det var det han sagde
løfter og løse ord
du aldrig kan betale tilbage
Længsel og lyst
til den yderste fingerspids
du ville lænkes sammen med ham
uanset hvilken pris
I fandt hinanden
et vanvid der blev til ingenting
et hul i sjælen
et ingenting med en skal af glemsel omkring
Skønhed og mørke:
en historie som sang efter et happy end
som rykkede længere og længere bort
hver gang I ville gribe den
Var han for hurtig
til så fast et bånd
eller var du for sen
til at slippe hans hånd
Du forsvandt bag spejlet
endnu før de fik dig set
du forsvandt ud i tågen
forført, forladt, forledt
Hans spredte talenter
din flagrende intensitet
en løst vævet lethed
og med eet var det så sket
Var det et tilfældigt lune
var han lige så døv som du var blind
eller var det noget I længtes efter
og ikke havde mod til at tage ind
