3. Isabel

Musik
>
>
>
3. Isabel
2008
Tekst og musik:

Det er sådan en regnfuld eftermiddag i oktober

ved vinduet der sidder Isabel

hun tænker på ham, der altid er derude

hun tænker på ham, der altid tænker på sig selv

Hun sidder alene i stuen

og lyset falder skråt ind

så mange forskellige følelser

strides i hendes sind

Det’ bare dig vi venter på, Isabel

der er ikke noget der begynder før du kommer

det’ bare dig vi venter på, Isabel

når mørket falder på

 

Og af og til så ser hun nervøst på uret

og rejser sig, og går lidt rundt

hun er ikke bange for døden, specielt

hun er kun bange for noget, der gør ondt

Indenfor er der blomster

og udenfor lyden af skud

hun ved ikke selv hvad hun tænker

men hun tænker på at gå ud

Det’ bare dig vi venter på, Isabel…

 

Så ta’r hun en bog ned fra hylden

og slår op et tilfældigt sted

der står, at intet menneske i verden

intet menneske kan gøre hende fortræd

Så kaster hun et sidste blik

på alt det hun la’r blive, hvor det er

Hun går ud af sit hus

hun går ud i det blæsende vejr

Det’ bare dig vi venter på, Isabel…

 

Isabel skrår gennem parken

der møder hun en gammel mand på sin sti

Han standser hende og si’r, jeg synes

jeg hørte sådan en susen da du gik forbi

Overalt blir det nat endnu en gang

men bagefter kommer solen frem

Gør du dit i denne nat

kommer vi helt sikkert hjem

Det’ bare dig vi venter på, Isabel…

 

Et sted der er der en flok, der har taget et menneske

og sat sig for, at de vil se ham lide

Isabel, hun træder midt ind i kredsen

Isabel, hun stiller sig ved hans side

Og så spør’ hun dem, hvorfor

og spør’ dem én for én

Og endnu en gang er der ingen

der tør kaste den første sten

Det bare dig vi venter på, Isabel…

 

Så går de afsted gennem natten

så går de afsted under de dryppende træer

Så spø’r han hende, hvorfor gik du ud?

hvorfor gik du ud og fandt mig her?

hun ler, Det var ikke noget med dig

ikke noget om, hvor du stod

Der hvor mørket er tættest dukker lyset frem

det var det sted jeg gik hen imod

Det er bare dig vi venter på, Isabel

Der er ikke noget der begynder før du kommer

det er dig vi venter på, Isabel

når mørket falder på