Karlsvognen blegner
nu stiger lyset og bilernes strøm
verden fyldes med dagligdag
lukker min drøm
Jeg mærker mig selv
vinker med mit flag
på spring, på tærsklen til ensomhed
alt ender og begynder i dag
Alt det jeg har med mig
alt det jeg vil kaste af
alt det der ligger og rasler
og hverken gør til eller fra
Et stykke af himlen
et stykke af helvede med
en bid af det hele
og det rimer nok et sted
Jeg er en drivert, distræt rorgænger
stjernerne er mit kompas
jeg hugger en hæl, jeg strækker mig langt
så langt jeg kan for at finde min plads
På møddingen galer hanen
skæver til svalernes flugt
flyv fugl, flyv
du flyver så smukt
Jeg har trukket mit spor gennem andres liv
jeg kom tilfældigt forbi
det sidder som en torn
indeni
Et stykke af himlen
et stykke af helvede med
en bid af det hele
og det rimer nok et sted
Det ringer i mit øre
billeder drager forbi
starter min tankekarrusel
der hvor jeg helst ville være fri
Min fars verden forsvandt
som min egen vil forgå
alt hvad han kunne gi’ videre til mig
det var, at han ledte efter et sted at stå
Jeg rækker ind i barndommens land
det rykker længere og længere bort
tiden fra evighed til evighed
er kort
Et stykke af himlen
et stykke af helvede med
en bid af det hele
og det rimer nok et sted
Jeg har min hytte på bjerget
hvor skyerne driver og ta’r mig med
hvor kilder blir til floder der strømmer
ud i havets uendelighed
jeg kan lytte til regnens stilhed
og træernes hvisken mellem himmel og jord
jeg ser dig komme imod mig
du sætter dig ved mit bord
Vi ligger sammen i natten
jeg ønsker ikke mer
i morgen er i morgen
jeg kan mærke dig lige nu og her
Et stykke af himlen
et stykke af helvede med
en bid af det hele
og det rimer på kærlighed
Et stykke af himlen
et stykke af helvede med
en bid af det hele
og det rimer på kærlighed
