Vi søger hinanden
leder i blinde
en uro
som ikke vil forsvinde
vi ved ikke hvorfor
eller hvem der er hvem
et brev uden adressat
du håber kommer frem
Sådan er det at kaste anker
ud for kærlighedens ø
det forjættede land
der ligger
et sted mellem at leve og dø
Døgnet har 24 timer
24 timer
24 timer
jeg tæller dem ikke mer
Vi brød ind hos hinanden
så os ikke tilbage
et øjeblik i vores liv
vi ikke kan løbe fra
vi spurgte ikke
for der var ikke noget at sige
det lå i luften:
Er du kommet for at blie ?
mørke eller lys
vi træder varsomt i de store sandheders spil
der er så mange farver her
at logikken ikke slår til
Døgnet har 24 timer
24 timer
24 timer
jeg tæller dem ikke mer
Vi slukker for skærmen
før vi blir en pixel selv
vores verden ligger her
vi kan nå den med lidt held
At tro kan flytte bjerge
det tror jeg på
men hvor de bliver flyttet hen
er ikke altid til at forstå
Verden er som den er
eller som den ikke skal være
men fuglene flyver langt
for at vende tilbage og være her
døgnet har 24 timer
24 timer
24 timer
jeg tæller ikke dem ikke mer’
