Vi kan lukke vores øjne

tale til vi ikke kan høre

vi kan lukke vores grænser

men vi har allerede lukket

skyggen ind

i vores hjerter

isblomster på alle ruder

tavshed i alle stuer

tavshed

og angst der fortættes

til længsler med pistoler

commandoraids i natten

stænk af blod i alle aviser

Vi kan trække vore streger

vi kan bygge citadeller

men alting har sin tid

og også fængslets mure smuldrer og blir til

støv

til sunkne paladser

ingen kender dagen der skal komme

så se dig ikke tilbage, når du

går

for alting har du med dig

intet kan du miste

selvom også din tegning er skrevet i sand

Jeg er træet der svajer

jeg er blodets brusen

jeg er bølgen der brækker

jeg er hagl der slår mod

vejen

som en regnbue skal vi lyse

vi balancerer på en tråd

hængt op, belæsset med

håb

om forløsning

om sol, så skyggen kan vandre

alt er såre enkelt

også jeg er blot en svømmer

der lever tag for tag