Vi kan lukke vores øjne
tale til vi ikke kan høre
vi kan lukke vores grænser
men vi har allerede lukket
skyggen ind
i vores hjerter
isblomster på alle ruder
tavshed i alle stuer
tavshed
og angst der fortættes
til længsler med pistoler
commandoraids i natten
stænk af blod i alle aviser
Vi kan trække vore streger
vi kan bygge citadeller
men alting har sin tid
og også fængslets mure smuldrer og blir til
støv
til sunkne paladser
ingen kender dagen der skal komme
så se dig ikke tilbage, når du
går
for alting har du med dig
intet kan du miste
selvom også din tegning er skrevet i sand
Jeg er træet der svajer
jeg er blodets brusen
jeg er bølgen der brækker
jeg er hagl der slår mod
vejen
som en regnbue skal vi lyse
vi balancerer på en tråd
hængt op, belæsset med
håb
om forløsning
om sol, så skyggen kan vandre
alt er såre enkelt
også jeg er blot en svømmer
der lever tag for tag
