2. Go Aften Danmark

Musik
>
>
>
2. Go Aften Danmark
2010
Tekst og musik:

En anskudt politiker – en kæk debutant

en trestjernet rocker – en halvhjernet kendt

Go’ aften Danmark – vi venter spændt

 

En forfatter med fiasko – en stripper med succes

’du har været lige ved at dø – og hvordan har du det med det’

Go’ aften  Danmark –  føljeton’en varer ved

 

Vi bladrer i menneskers uheld og held

helt tæt på –   næsten som at være der selv

Risikosamfundet har jeg forstået

er et samfund, hvor ingen vil risikere noget

 

Ajour med verden – uha den går op og ned

vi ser det hele – uden selv af være med

Go’ aften Danmark – Danmark vil være i fred

 

En helt almindelig mand –  og han er lisså klog

som en professor – der har skrevet en bog

Go’ aften Danmark – du holder mit pis i kog

 

En angrende alkoholiker – en omvendt socialist

en forgyldt direktør – der tabte det hele til sidst

Go’ aften Danmark – det er ganske vist

 

Mønten har to sider – for og imod

der er frit valg – pisk eller gulerod

top og bund spiller samme musik

det’ de store drenges lille mekanik

 

Jeg lukker øjnene og lytter – synes jeg ku’ høre noget

de rasler med lænkerne – på en toptuned måde

Go’ aften Danmark – vi er alle i samme båd

 

En supertjekket vært– en gæst med bulimi

en minister med benlås – og trang til politi

Go’ aften Danmark – jeg føler en let allergi

 

En sortbroget præst –  en hund der er blevet bidt

en opskrift på revelsben – en babe med et hit

Go’ aften Danmark vi lander blidt