19. Lyt Til Din Coach – Live

Musik
>
>
>
19. Lyt Til Din Coach – Live
2012
Tekst og musik:

Brølende flokke

stikflammer fra nedslidte kvarterer

gennembanker  byens gader

splintrer de nette cafeér

for enden af tilfredshedens boulevard

ligger hadet og blunder

de hvide vægge slår ud

det er de gamle tapeter nedenunder

Boblen brister –  billedet falder ud af rammen

der lugter råddent, og det står lige op af andedammen

tid er dyr i dag – hæng på eller fald af

check din standing – check din branding

er du ude på dybt vand så lyt til din coach, mand

 

Ikke alting har en fornuftig funktion

men den røde løber skal der til

nogen til at gå på den

og nogen som så inderligt gerne vil

du er selv en event –

grib chancen, vær med hvor det sker

er du i Limbo, så ta dig en bimbo

nu og her

de rige kan køre – de fattige må ta bussen eller gå

enten er du røv og nøgler eller også er du ovenpå

tid er dyr i dag – hæng på eller fald af

check din standing – check din branding

er du ude på dybt vand så lyt til din coach, mand

 

Ikke fordi der ikke er noget

man har lyst til at ændre

men de fleste af dem der vil forbedre verden

får den som regel til at kæntre

når de står der og vifter

med et par udvalgte sider af den store bog

og vanviddet breder sig og tordner afsted

som et løsgående tog

Vi taler ikke om økonomi –  eller ideologi – alt det er forbi

vi er fri. På markedet, på en skala fra 1 til 10

tid er dyr i dag – hæng på eller fald af

check din standing – check din branding

er du ude på dybt vand så lyt til din coach, mand