Der er mærkelige fantomer

inde under byens lys

nogen holder sig langs murene

andre glider forbi i stjernedrys

Der er spejle allevegne

så man kan møde sig selv

der er så mange spil, så man kan se

om man for tiden sidder i held

Annabel, sidder jeg i held?

Annabel, gid jeg ku’ se mig selv

Og nogen hvisker i dit øre:

‘Jeg venter på dig

tænk ikke på imorgen

bare tænk på mig’!

Det ene øjeblik så varm

det andet så kold

som en muret fæstning

med voldgrav og vold

Annabel…

Så står du der

med spyd og skjold og sværd

og med din hvide ganger

og er ikke meget værd

For det er slet ikke her det sker

du er slet ikke med

bare lidt for langt ude

i fantasien et sted

Annabel…

Jeg tæller ikke dagene

fra sidst vi sås

det sidste blege kys

det sidste smæk fra dørens lås

Det er bare billeder

der dukker op igen

jeg ser dem lige én gang til

inden jeg lægger dem hen

Annabel, sidder jeg i held?

Annabel, gid jeg ku se mig selv