Der er mærkelige fantomer
inde under byens lys
nogen holder sig langs murene
andre glider forbi i stjernedrys
Der er spejle allevegne
så man kan møde sig selv
der er så mange spil, så man kan se
om man for tiden sidder i held
Annabel, sidder jeg i held?
Annabel, gid jeg ku’ se mig selv
Og nogen hvisker i dit øre:
‘Jeg venter på dig
tænk ikke på imorgen
bare tænk på mig’!
Det ene øjeblik så varm
det andet så kold
som en muret fæstning
med voldgrav og vold
Annabel…
Så står du der
med spyd og skjold og sværd
og med din hvide ganger
og er ikke meget værd
For det er slet ikke her det sker
du er slet ikke med
bare lidt for langt ude
i fantasien et sted
Annabel…
Jeg tæller ikke dagene
fra sidst vi sås
det sidste blege kys
det sidste smæk fra dørens lås
Det er bare billeder
der dukker op igen
jeg ser dem lige én gang til
inden jeg lægger dem hen
Annabel, sidder jeg i held?
Annabel, gid jeg ku se mig selv
