13. Vi Drømmer Verden – Live

Musik
>
>
>
13. Vi Drømmer Verden – Live
2012
Tekst og musik:

Det var ikke sådan det sku ha været

ikke sådan jeg sku ha gjort

sådan ser det ud ind imellem

når det hele ind imellem går i sort

tilgroede stier – ikke flere smutveje, min ven

endelig langt om længe har du fattet tegningen

der er noget jeg har overset, noget jeg har glemt – hvordan kan man være så dum

den lige vej til målet er krum

 

Jeg har det bedst når jeg vandrer

gennem egne jeg ikke kender

hvor dørene stadig åbner sig

og jeg ikke ved hvor det ender

Og jeg har det bedst når jeg vandrer gennem min by

hvor jeg kender hver en plet og hver dag er ny

vi kan ikke rejse tilbage – skibene  er brændt

jeg rækker ud efter dig – morgenens lys er tændt

 

Vi ved, at Orfeus ikke fik sin Eurydike tilbage

vi ved, han sku bare ha’ gjort som de sagde

ja alt det vi ved – om hvad der er værst og hvad der er bedst

vi ved det hele mens vi ligger her og månen falmer i vest

 

Vi drømmer verden frem, dag for dag

vil gribe den i flugten og holde den så tæt

så tiden står stille

og det hele blir let

lysets sitren i støvet, vindens susen, hvem standser den?

der er vand i bassinet, tag springet – du kommer nok op igen

een ting jeg ved – det du mindst af alt må miste

er tro, håb og kærlighed  –  den røde tråd, der ikke må briste