3. Pitstop

3. Pitstop
2016
Tekst og musik:

Jeg mødte en gammel ven på gaden forleden dag

før i tiden var han helt fremme, nu er han stået af

han sagde, jeg fatter ikke du gider blive ved

de’ det samme og det sammen bare en gang til, hvorfor fa’en hænger du med

De samme cirkler de samme navne, der går igen til de går til

det er bare et endeløst rollespil

du sidder slet ikke med ved deres bord

er bare kørt ud på dit eget sidespor

Jeg siger: Jeg bedriver ikke kulturkritik, hvad fanden er der at kritisere

bare en stor forundring over hvordan ingenting kan blive til mere

du kan blive serveret som hovedret eller som dessert

klart nok, der er en tone her der klinger helt forkert.

 

Det er det jeg siger, siger han, luk røven hvis du ikke har nogen magt

det er så banalt at det ikke engang bliver sagt

og så kan du rejse rundt og synge sol står op og sol går ned

som et svedent grin der skal stå al evighed

Ok, siger jeg, verden er ikke helt som vi forventer den skal være

Det er da det den er, siger han, og den er meget værre…

Ja, livet er kort, siger jeg, vi flagrer afsted som et møl

men skal vi ikke gå ind og få en øl.

Vi falder ind et sted hvor de studerende plejer at ta’ et pitstop

der sidder et par hipstere med hovedet inde deres laptop

Han siger: Du er måske mere til en café latte…

Jeg hører hvad han si’r, men jeg kan ikke ta mig a’ det.

 

Ved du hvad du, siger jeg, du er jo med selvom du er imod

husk det du, og ingen er bedre end god

og god er ikke bedre end du var sidst

og sådan er det, selvom det kan være trist.

Det er måske ikke gået helt som vi drømte om

før var krukken halvt fuld og nu er den halvt tom

en tilstand af stilstand og vejen er gjort bred

så bred så alle kan være med hele vejen ned

det er bare et langsomt mudderskred.

Bortsprængte byer det er bare noget vi registrerer

de dukker frem på skærmen det er ikke noget vi egentlig ser

en billedbog vi distræt kan bladre i

og lægge væk igen; så er det forbi

 

Han si’r, politik har sikkert en indre logik, den springer jeg over

politikerne holder alligevel aldrig det de lover.

Sådan er det og jeg har andet at ta’ mig til

jeg kan ikke redde verden selvom jeg gerne vil

Og kunst mig her og kunst mig der

du er så elitær, jeg gider ikke høre på dit blær

hvad der er godt nok for mig kan vel også være godt nok for dig

er du bedre end os andre måske – kan du se noget vi andre ikke kan se.

Han siger: Jeg vil bare være i fred, og få alle de højrøvede idioter skåret ned

eller hængt op i deres meningers velbehag, så de kan lære at sige pænt goddag

her ude i den virkelige verden i stedet for at gi’ den som prinsessen på ærten.

 

Så sidder vi lidt og ser på hinanden

jeg tænker på den gamle historie om lykken og forstanden

du kan være så klog at du kan tale himlen ned

hvad hjælper det hvis ikke du ka’ ramme tid og sted

Knapt er de gamle idioter forsvundet før nogle nye er på vej

og i gang med at positionere sig

og hvad enten det var den ene eller den anden side der vandt:

summen af idioti er konstant

Hør her – vi overgav os, vi gav os hen

chancen bød sig – og så greb vi den

som et luftsyn har den stået

som et ekko når vi er gået

Måske nogen er bitter nu, hvor festen er ved at være slut

men jeg tænker stort set ingen af os har fortrudt