Dagen er gloende, gardinet bevæger sig lidt
i sengen ligger Jens Christian med mareridt
Han vågner op, badet i sved:
Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed.
Nu er drømmen forbi Jens Christian
nu er drømmen forbi
forbi Jens Christian
nu er drømmen forbi
Hans hoved brændte, solen stod lige på
han rejste sig, tog sin riffel, hvor den lå
Han stod ved vinduet og så ned
Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed
Nu er drømmen forbi…
Han skød den første, som han så
der kom to mand løbende, dem skød han på
Så blev der stille, til sirenen begyndte et sted
Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed
Nu er drømmen forbi…
De stilled’ op, syv mand med skudsikre veste
og rifler, til et par af de bedste
tre, fire skud, så fik de ham, ingen barmhjertighed
Han fik det ikke allerbedst, men det var virkelighed.
Nu er drømmen forbi Jens Christian
nu er drømmen forbi
forbi Jens Christian
nu er drømmen forbi
