Dagen er gloende, gardinet bevæger sig lidt

i sengen ligger Jens Christian med mareridt

Han vågner op, badet i sved:

Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed.

Nu er drømmen forbi Jens Christian

nu er drømmen forbi

forbi Jens Christian

nu er drømmen forbi

Hans hoved brændte, solen stod lige på

han rejste sig, tog sin riffel, hvor den lå

Han stod ved vinduet og så ned

Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed

Nu er drømmen forbi…

Han skød den første, som han så

der kom to mand løbende, dem skød han på

Så blev der stille, til sirenen begyndte et sted

Jeg har det ikke allerbedst, men det er virkelighed

Nu er drømmen forbi…

De stilled’ op, syv mand med skudsikre veste

og rifler, til et par af de bedste

tre, fire skud, så fik de ham, ingen barmhjertighed

Han fik det ikke allerbedst, men det var virkelighed.

Nu er drømmen forbi Jens Christian

nu er drømmen forbi

forbi Jens Christian

nu er drømmen forbi