Niels Skousen spiller i DR’s Koncerthus

Niels Skousen har samlet et nyt band, som oser af spilleglæde og får den 72-årige sanger og sangskriver til at præstere ypperligt! Med friske sange og nyt album i baglommen bliver det en stor aften i Studie 2

Med sig på scenen har Niels Skousen; Kristoffer Munck Mortensen på guitar og vokal, Mads Brinch Nielsen på guitar og tangenter, Bjørn Heebøll på trommer og Anders Mathiasen på bas og vokal.

Skousen udgav i november 2016 sit 5. album siden comebacket ‘Dobbeltsyn’ i 2002. Albummet hedder ‘Hvem er du som kommer imod mig’. Musikalsk set er det en moderne og modig musik, som lægger sig i forlængelse af den seneste og anmelderroste ‘Smil eller dø’.

Dato: 28. sep. 2017

Sted: Studie 2, DR Koncerthuset, København S

Køb billetter her